<
>
Installationen er resultatet af et innovativt forsøgsprojekt i samarbejde med Silkeborg Kommune og andre innovative virksomheder inden for området.
Forsøgsprojektet bestod af opførelsen af "Fremtidens Plejebolig", hvor flere virksomheder fremviste deres svar på innovativ velfærdsteknologi til ældreplejen. Fulddynamisk Døgnrytmelys var her en del af projektet med en døgnrytmestimulerende lysprotokol, arbejdsspecifikke scenarier og akutlys med kaldefunktion. Formålet var her at skabe en lysløsning, der stimulerer den ældres døgnrytme, tager udgangspunkt i individuelle behov - herunder eventuelle søvnproblemer og synshandikap - med et bredt produktudvalg, der skaber hjemmelige og rolige omgivelser.
I forbindelse med projektet har Silkeborg Kommune med Else Marie Jensen, Chefkonsulent for Velfærdsteknologi, lavet en video af løsningen i plejeboligen, hvor hun blandt andet fortæller om den sensor-styrede akutfunktion
Den fuldautomatiske lysprotokol booster med de mest effektive bølgelængder af lys, så hjernen fortsat producerer ”lykkehormonet” serotonin, idet forskning viser, at det har en effekt i forhold til bla. vinterdepression og regulering af vores døgnrytme. Om aftenen og om natten reguleres styrke, bølgelængder og farvetemperatur, så kroppen kan danne det livsnødvendige ”søvnhormon” melatonin, som produceres under en god og stabil søvn.
TV2 Østjylland og TV Midtvest har omtalt forsøgsboligen flere gange i medierne, da der både har været besøgende fra USA og Kina med fokus på moderne velfærdsteknologi til ældreplejen.
Se en af udsendelserne fra TV2 Øst Jylland her
Copyright © 2019 Lightcare - All rights reserved
Det overordnede fokus bag konceptet er CARE, som danner grundlag for alle vores løsninger og services