Plejecenter Liselund fik tilbage i 2016 leveret døgnrytmelysarmaturer fra Lightcare. Installationen tæller 6 boliger, gange, fællesarealer samt personalerum på plejehjemmet.
Installationen består af arkitektoniske indbygningsarmaturer type LEDGO i gangarealerne og påbyggede Basic A1 i fællesrum. I hver af de 6 boliger blev der installeret BASIC-A1 Ø980 og Ø400 RGBWW som er hhv. boost og beroligende lysarmaturer samt et Matric RGBW armatur på 2,4 mtr. ved sengegavl fungerende som wake-up light.
Det fuldautomatiske døgnrytmelys er tilpasset medarbejdernes løbende feedback. Det inkluderer scenarier til afslapning i TV-stuen i en grønlig tone samt blåtfrit nattelys, så beboerne opretholder en stabil døgnrytme og søvnmønster, alt imens personalet stadig kan udføre deres aftens- og natlige opgaver.
Løsningen indeholder: Tunable White, røde, grønne og blå lysdioder som bl.a. kan lave belysningsscenarier varierende fra stearinlys til blå-himmel (1.200K-12.000K), terapi boost, beroligende sanse og Snoezel scenarier via de 16,7 mio. farvekombinationer. Det hele er pakket ind i et betjeningsvenligt touchskærms univers med tilhørende smartphone tablet løsning med mulighed for betjening og overstyring overalt på plejecentret. Alt sammen udført i samarbejde med el-installationsfirmaet Grønborg El, Sondrup & Poulsen A/S og Lightcares serviceteknikere.
Workshop:
Deltagerne i workshoppen; Anni Hansen, Konsulent for Velfærdsteknologi, Katrine Hauer Tophøj, Konsulent for Velfærdsteknologi, Jette Hede Skytte, Programleder for Velfærdsteknologi, Birgitte Tollund Gert, Leder af Liselund, Tanya Aagaard Pedersen, medarbejder på Liselund og Jess Fernandez Liseborg, Konsulent for Velfærdsteknologi har i samarbejde med studerende Camilla Jones og Janus W. Gustafson fra Aalborg universitet lavet en workshop på Liselund. Workshoppen havde til formål at få det optimale ud af døgnrytmelysinstallationen, hvorfor deltagerne også blev inddraget i udformningen af den endelige løsning. Her nogle udvalgte resultater fra workshoppen:
”Aftenbelysningen giver god ro”
”Borgeren vågner og er mere frisk”
”Aftenlys er rart”
”Det er en fordel at få lyset til at følge borgeren og ikke omvendt mht. boost og afslapning.”
Adaptiv brug af lys har hjulpet borgerne til mindre søvn om dagen og mindre agitation, det har generelt medvirket til øget kvalitet for borgeren.