Sammen med Ramboll Architectural Lighting Design, Vladan Paunovic, senior ingeniør Mathias René Toft Rasmussen og Energinet´s Bygningsingeniør Arne Hartwigsen har Lightcare gjort det umulige muligt og på kun 12 uger er der sket et rent og skært mirakel.
Verdens største døgnrytmelys pendel hænger nu og svæver i Energinet´s kontrolrum på 2. sal i Fredericia. Med et længdemål på 19 meter og en bredde på 5,6 meter har vi erobret pladsen i Guinness World records – Satser på at erobre mange flere priser og medaljer på denne installation. At realiserer, leverer og monterer et fuldstændigt lysteknisk detaljebeskrevet armatur, nøjagtigt efter de indikerede dimensioner på kun 12 uger er ikke mindre end et kæmpestort mirakel.
Hele ansvaret, udviklingen, projekteringen og commissioning lå alene på Lightcare´s skuldre. ALT på lampen er dansk produceret.
Der har været ikke mindre 102 personer involveret i design, konstruktion, produktion, godkendelser, samling, test, levering, montering og installation af verdens største og speciel udformet døgnrytmelys pendel.
Styringen af døgnrytmelyset foregår via LIGHTCARE OS, som er et helt nyt udviklet og banebrydende software tilpasset Energinet´s ønsker og behov, med mulighed for at brugerne kan definere og individualisere lyset efter konkrete behov. Dette system gør op med tidligere tiders lukkede systemer.
Processen:
Til godkendelse af lampen blev en 1:1 prototype på 17cm printet i 3D af profil og downlight indsats. Dernæst blev der skabt tryghed for at selve aluminiums ekstruderingen af det færdige profil og den efterfølgende profilopskæring og valsning af den ønskede profiludformningen og til sidst natur anodiseringsproces kunne effektueres som planlagt. Sideløbende foregik udvikling, projektering, layout, dokumentation og fremstilling af 6 forskellige PCB med ikke mindre end 44.992 LEDS som blev fordelt på de alt 174 stk. LED-PCB som styres af 28 speciel udviklede strømstyrede flickerfri unit-controller. Alle LED-PCB er monteret på hvert sin varmeledende aluminiumsplade. Y-afdækning og endebunde i aluminium, samt alle beslag skulle også speciel fremstilles til opgaven. Dernæst skulle alle opaliserede microprime afdækninger for nedlys og de klare akrylplader for oplyset produceres. 3D printede dele til de 16 downlights som fungerer som individuel arbejdspladsbelysning blev en integreret del af den færdige pendel.
Et yderste bekosteligt, spændende, inspirerende, nervepirrende, udviklende og læreridt projekt. Tusind tak for samarbejdet til alle 102 involverede personer i projektet. Uden Jeres indsats var der ikke sket et mirakel.
Udviklingsforløb:
Forhandlingsmøde (alle bydende indkaldt) Uge 33
Tilbud afgivet Uge 34
Kontrahering Uge 35
Kvalitetssikring og kvalitetsplan uge 35
Godkendelse af LED dioderne Tunable white 2700K, 6500K ra >90 og Amber led uge 35
Idé of udviklingsfase uge 36
DWG tegninger og tilretning af armaturindtegninger uge 36
Projektering og komponent indkøb iht. estimeret kvantiteter uge 37
Prototype og 3D tegning af profil og downlight indsats – samt 3D printet model 17cm uge 37
Ekstruderet aluprofil tegning, godkendes af bygherre og rådgiver uge 37
Kvalitets- og kontroltest af påtænkt ekstruderede aluprofil. Kontroltest hos valsnings-producenten viser deformeringer – ny tegning udarbejdes og godkendes, uge 38
Udvikling, projektering, layout og dokumentation af 3 nye PCB type, A, B & C: I alt: 44.992 led fordelt på 84 stk. A, 34 stk. B & 56 stk. C print, uge 38
Udfaldsprøver 3x6mtr. aluprofil leveres for test. Testen kræver at værktøjer justeres før endelig ekstruderingsproces fortsættes, uge 42
Haste leverance af minimumsordren på 234 mtr. aluprofil (Vi skal ”kun” bruge 9x6mtr. til lampen), uge 43
Haste leverance af valsnings og profilopskæringen, uge 44
Haste leverance af Y-afdækninger, endebunde, beslag m.v., uge 44
Hasteleverance af 3 x afdækningsplader, uge 44
Haste leverance af Natur anodiseringsprocessen, uge 45
Hasteleverance fra USA af modstande til de 28 UCér for ensartet og flickerfri strømstyring, uge 46
Tilretning og lev. af 48 stk. 3D printede downlight indsatse, 16 stk. indfarves i sort for minimal blænding, uge 46
Haste leverance af PCB og komplet ledningsnet med 284 poler, uge 46
Skader på valsede profiler fanges i kvalitetskontrollen, ny hasteordre, uge 47
FAT test og samling af PCB og alustabiliceringsplader samt hele A1 lampen, uge 47
A1 lampen kranes op på 2. sal i Fredericia, fredag 23. november kl. 10:00, uge 47