Oplev lyset på AUH

Vi har genskabt en operationsstue på Aarhus Universitetshospital, så du kan opleve lyset i et virtuelt univers. På Aarhus Universitetshospital har vi sammen med overlæger, kirurger og sygeplejersker implementeret Fulddynamisk Døgnrytmelys og Healthcare Lys på skopi- og operationstuer.

Brugernes inputs bliver igen en vigtig del i tilpasningen af de endelige lysfunktioner, når implementeringen af Healthcare Lys i 26 operationstuer på Det Nye Universitetshospital Skejby forløber i slutningen af 2016.

Det virtuelle univers er udviklet af SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) og blev introduceret på lysets dag 2015. 

På messen kunne besøgende opleve en operationsstue i forskellige lysscenarier, med forskellige lyssettings. Herunder skift i farvetemperaturer, forskellige kombinationer af den intelligente sengelampe PULS, indbyggede lysbånd og cirkulære armaturer i loftet. 

Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf.:
88 32 00 77, hvis du har spørgsmål eller ønsker en fremvisning.